Trods den intense opmærksomhed som danske iværksættere og deres virksomheder nyder i medierne for tiden, er der stadig nogle udfordringer, som flere møder og har behov for hjælp til at løse. Det er også grunden til, at jeg ser mange iværksættere blandt mine klienter. Jeg beskriver her tre udfordringer, som jeg ser gå igen blandt mine klienter med hensyn til tilværelsen som iværksætter:
Blandt klienterne i min praksis er en betydelig del virksomhedsejere, herunder især personer der ejer eller har delt ejerskab af en ung virksomhed – de såkaldte start-up founders eller iværksættere for at tale nudansk.
De er en interessant gruppe – både bredt set i vores samfund, der for tiden har meget opmærksomhed på iværksætteri, og for en psykolog, som mig. Der bliver talt, skrevet og syntes meget om iværksætteri og disse entreprenører, der starter nye virksomheder. Boghandlernes hylder flyder over med populærlitteratur om iværksætteri (fx Iværksætter af Lars Tvede og Mads Faurholt, Jonathan Løws Guru-bogen og Børsens klumme om iværksætteri), og tv-programmer som Løvens Hule nyder stor popularitet. Ord som Seed– og Venture-kapital, Business Case og Exit-strategi er blevet allemandseje.
Men hvad laver disse morgendagens rockstjerner i forretningsverdenen hos en psykolog? Burde de ikke have travlt med at tale med investorer og vokse deres virksomheder?
Der er tilsyneladende stadig udfordringer for danske iværksættere, som den megen opmærksomhed og skriveri og de mange gode råd ikke har løst endnu. Jeg har her samlet mine erfaringer og indtryk af de udfordringer, som de iværksættere, jeg møder i min praksis, tumler med. Jeg giver også mine bud på løsninger på udfordringerne.
Overordnet set falder de udfordringer, som iværksætterne bringer op i min praksis, i tre kategorier:
Mange iværksættere brænder for deres sag og deres virksomhed. De strækker sig så langt de overhovedet kan for at sikre virksomheden – nogle gange er det bare for langt.
Selvom undersøgelser peger på, at den gennemsnitlige iværksætter er ældre, end man umiddelbart skulle tro, er mange iværksættere relativt unge mennesker uden lang erhvervs- og livserfaring. Samtidig er de fleste brændende engagerede i deres virksomheder – det er den, de har i hovedet, fra de står op til de går i seng. Nøjagtig som de får at vide, at de bør, af de mange velmenende debattører og meningsdannere i medierne.
Netop det udgør en væsentlig vækstplatform for stress. Jeg har i tidligere indlæg her i Biblioteket beskrevet de bio-psyko-sociale mekanismer bag stress, så her vil jeg blot opsummere: Alvorlig langvarig stress kan opstå, når en stresstilstand vedligeholdes i kroppen – blandt andet ved at man konstant har opmærksomhed på problemer og bekymringer (fx forbundet til sin virksomhed) og ikke får prioriteret afslapning og afkobling i tilstrækkeligt omfang. Iværksætternes brændende engagement udgør således en udtalt risiko for at bidrage til fremkomsten af alvorlig stress. Flere faktorer er i spil her, og noget af det jeg ofte ser hos mine klienter er, at de har bundet meget af deres identitet og selvværd op omkring deres virksomhed og dennes succes. Socialt set er de samtidig meget alene om at lære sig nye færdigheder og løse nye opgaver, herunder sætte rammerne for et sundt og bæredygtigt arbejdsliv. De har ofte erfarne mentorer, investorer og velmenende bestyrelser, men i de relationer er det som regel forretningen, der er i centrum, hvorfor iværksætterne er alene med de mere personlige udfordringer som iværksættertilværelsen byder på.
Som du kan læse mere om i mine øvrige indlæg, kan man i forhold til stresshåndtering komme langt med at arbejde med sin psyke og sine tankemønstre. Hvis man skal skabe holdbare ændringer på sigt, kommer man dog ikke udenom også at forholde sig til de strukturelle aspekter af sit arbejdsliv – hvilke opgaver man har, og hvordan man arbejder med at løse dem. I mine samtaler med iværksætterne har vi derfor ofte opmærksomhed på at identificere hensigtsmæssige strukturer og sætte de rammer for deres arbejde, der kan give den fornødne plads til både effektiv opgaveløsning og afstressning – og dermed danne grundlag for trivsel og et bæredygtigt og succesfuldt arbejdsliv på den lange bane.
Slås du selv med stress og en presset iværksætter hverdag, kan du gå igang med at skabe de nødvendige forandringer allerede nu. Begynd med at læse indlæggene “Stress og bekymringer – Tre taktikker der virker, og tre der ikke virker” og “Er du stresset eller hvad, mand? – Hvad du kan gøre ved det”. Her finder du simple øvelser, hvor du kan arbejde med din psyke og styrke din kompetence i stresshåndtering – og derved står du allerede stærkere i forhold til at håndtere stress i din hverdag, og sikre at du kan skabe succes med din virksomhed på en bæredygtig og langtidsholdbar facon.
De personlige og psykologiske udfordringer kommer også i spil og til udtryk på andre områder end bekymringer og stress hos de iværksættere, som jeg møder i min praksis. Blandt andet fylder personlig udvikling meget, aktualiseret af de mange nye opgaver og udfordringer, de møder. Ledelse er en ny disciplin for mange iværksættere, og ledelsesopgavens fornøjelser og udfordringer kommer ofte oveni mange andre nye opgaver, der opstår i kølvandet på virksomhedens vækst. Flere af mine klienter har oplevet at gå fra at være sig selv – og ofte sammen med en kompagnon – til 3, 5, 10 og nogle mere end 20 ansatte i virksomheden. Nogle af disse over en periode på helt ned til få måneder. Ofte sker dette i forbindelse med større kapitalrejsningsrunder, hvorpå der samtidig følger nye milepæle og tætte deadlines. Iværksætterne halser afsted det bedste de kan, men får sjældent skabt de ellers nødvendige pusterum til at stoppe op og reflektere over, hvordan de bedst løser deres opgaver.
Udover det mere praktiske i, hvordan man løser sine opgaver, oplever nogle af mine klienter også et andet spørgsmål mase sig på: Er det faktisk denne slags opgaver, jeg gerne vil arbejde med? Er det faktisk det her, jeg vil? Og kan jeg lægge den indsats, som er nødvendig, hvis jeg ikke vil det 100%? Retning og motivation er på den måde også en udfordring for mange iværksætteri, selvom de færreste taler om det med andre end deres psykolog. I iværksættermiljøet er det mange steder et uudtalt, men meget nærværende tabu at indrømme, at man ikke lever og ånder for sin virksomhed alene.
Det er store spørgsmål, og der er desværre ingen lette løsninger på dem. Løsningerne findes, men det kræver en fokuseret refleksions- og transformationsproces at nå frem til dem. Og den slags processer er meget svære at komme igennem helt alene. Ledelse, motivation og personlig udvikling er, trods den enorme industri, der er vokset frem omkring litteratur og online-kurser på området, ikke noget man kan arbejde effektfuldt med alene – man bliver nødt til at tale med andre. Nogen som ikke har personlige interesser viklet ind i ens situation og virksomhed, men som alligevel kan engagere sig specifikt i ens situation og give ærlig, åben, konkret og kvalificeret sparring – også om de personlige aspekter. Nogen med hvem man kan have en tillidsfuld relation, hvor man kan få stoppet op, tænkt sig om og bragt de ting op, som man normalt ikke føler, at man kan dele uden at blive dømt – sine tanker, tvivl og fejltagelser. Denne person eller personer behøves ikke nødvendigvis at være en psykolog. Det kan ligeså vel være en betroet og kompetent bekendt. Det kan fx være en erfaren person udi ledelse, som samtidig evner at coache og dele ud af sine erfaringer på en måde, der faktisk har effekt.
Det er også væsentligt, at sparringen ikke kun er orienteret mod at løse helt aktuelle problemer. I mine sessioner med mine klienter, sørger jeg derfor for at arbejde med klientens udvikling med både et kort og et langt sigte, samt arbejde styrkeorienteret og opbyggende. Det vil sige, at vi identificerer og bygger videre på de personlige kompetencer og styrker, som klienten har, og med hvordan klienten får bragt dem i spil i dagligdagen til endnu større effekt og personlig udvikling.
En anden, betydelig udfordring, som jeg ser iværksætterne møde, når virksomheden begynder at vokse, opstår i relationerne og rollerne mellem stifterne. Mange starter deres virksomheder som unge mennesker og private venner med allerede etablerede relationer og sociale roller og omgangsformer. Det bliver ofte udfordret, når arbejdet og virksomheden for alvor bliver en realitet og ansatte medarbejdere med rent professionelle relationer til stifterne, er afhængige af et professionelt og velfungerende samspil og klar ansvarsfordeling i ledelsen.
I begyndelsen fordeler stifterne ofte rollerne mere eller mindre uudtalt mellem sig. Nogle er mere udadvendte end andre og påtager sig naturligt kontakten til kunder og investorer – ofte ender de med CEO-titlen – mens andre er stærkere på den interne bane med personaleledelse og produktudvikling – en typisk COO. Lige så stille begynder uudtalte indbyrdes forventninger og uoverensstemmelser dog at skabe gnidninger, hvilket går ud over samspillets kvalitet, den daglige drift og stifternes personlige relationer og velbefindende.
At en stærk og velfungerende ledelse er afgørende for virksomhedens succes er en ubestridt sandhed i iværksætterkredse. Derfor er det også afgørende, at iværksætterne og ejerlederne prioriterer at vokse som samlet ledelse i takt med at opgaverne og ansvaret vokser og udvikler sig. Mange får ikke gjort denne prioritering med tydelige konsekvenser til følge. Flere udvikler stress på denne baggrund, hvilket ofte også er deres indledningsvise påskud for at booke tid hos mig.
Løsningen på denne problematik er simpel at betegne, men vanskeligere at realisere i praksis. På konsulentsprog bliver det kaldt forventningsafstemning – på almindelig dansk: En god, gammeldags voksensnak. Synspunkter skal på bordet, roller og spillerregler for det indbyrdes samarbejde afklares, og det hele skal helst bindes sammen på en måde, hvor alle trækker virksomheden i samme, hensigtsmæssige retning.
I afklaringen af disse spørgsmål kan man med god grund invitere en uvildig tredjepart ind – enten til at klæde partnerne på hver især til at få afklaret og arbejdet med den indbyrdes relation – eller til direkte at føre dialogen og holde sporet mod konstruktive aftaler og løsninger. Nogle bekymrer sig over, om sådan en proces ikke nødvendigvis bare ender i rent føleri og navlepilleri. Det er en legitim bekymring, men det er også ærgerligt, hvis denne overbevisning kommer til at stå i vejen for, at man rent faktisk for taget fat om nældens rod. I er der for forretningens skyld, men forretningen er afhængig af jeres samarbejde – og samarbejdet er afhængigt af gode indbyrdes relationer, gensidig velvilje og anerkendelse af indbyrdes forskellige oplevelser og de indtryk, tanker og følelser, som de afføder. En relation skal bygges op, hvor der er plads til at bringe sine indtryk i spil, så misforståelser kan afklares og energien bruges på at pleje virksomheden og ikke være bundet op om misforståelser. På den måde er et psykologisk blik på virksomheden og arbejdsrelationerne også altid et strategisk blik.
Udover mine samtaleforløb med enkeltpersoner og par (ja, det kan også være makkerpar), laver jeg også foredrag, workshops og virksomhedsrådgivning på forespørgsel. Kontakt mig gerne og hør mere.
Indlægget her er også blevet bragt i Dansk Iværksætter Forenings medlemsblad, Iværksætteren. Bladet kan du læse her.