”Min mand er stresset”

Når jeg møder nye klienter i min praksis spørger jeg dem ofte om, hvorfor de har søgt en psykolog og hvordan de fandt mig. Det er vigtigt for hurtigt at få sat en retning for det videre forløb og for at forstå klienternes situation. Jeg har efterhånden haft mange samtaler om henvendelsesårsager, og jeg er blevet opmærksom på nogle særlige mønstre i de mandlige klienters svar – især hvad der har været afgørende for, at de søger en psykolog til mænd. Et væsentligt mønster er, at over halvdelen af mine klienter har opsøgt mig på direkte opfordring af andre – oftest af deres kone, kæreste, søster eller mor. Hvis det ikke var fordi, at deres kone havde googlet ”min mand er stresset”, fundet min hjemmeside, og havde fortalt deres mand, at ”nu skulle han altså kontakte en psykolog”, så havde mange af mine klienter nok aldrig henvendt sig.

Det giver god mening i forhold til den almindelige opfattelse, at kvinder er mere opmærksomme på deres eget og andres velbefindende, og generelt er bedre og hurtigere til at søge hjælp end mænd. Som fagperson, der specialiserer sig i det psykologiske arbejde med mænd, er min nysgerrighed bare ikke stillet alene af denne generelle betragtning. Jeg vil vide mere om, hvordan mænd opfører sig, hvad angår deres sundhed og trivsel, og hvorfor de gør, som de gør. I den forbindelse opsøgte jeg min personlige ven, fra da jeg selv studerede medicin, Benjamin Janjooa, som i dag er læge i almen praksis. De følgende betragtninger over mænds sundhedsadfærd er bygget på hans viden og erfaringer fra dagligdagen i klinikken.

Hvornår søger man(d) lægehjælp?

“Et mønster som viser sig blandt dem, der møder op i lægeklinikken hos mig er, at kvinderne generelt søger læge hurtigere og hyppigere end mændene”, fortæller Benjamin. For eksempel er hoste et symptom, som man ser meget af i almen praksis i øjeblikket. Her er det Benjamins erfaring, at kvinder f.eks. hoster i et par dage inden de vælger at søge læge, for som de siger: ”Jeg vil bare sikre mig, at det ikke er noget farligt”. Mændene hoster ofte i længere tid – ofte i flere uger – før de vælger at søge læge, selvom sværhedsgraden af hosten objektivt set er den samme som hos kvinderne. “Hvis mændene vælger at opsøge mig tidligt i deres sygdomsforløb, fortæller flere, at det var konen, der sagde, at de skulle henvende sig.”

Det, at mange mænd skubber ubehaget og undersøgelserne ud og væk, viser sig også i, at de ofte ikke har gjort sig nogle dybere tanker over, hvad de kunne fejle, når de kommer til konsultation hos lægen. Når patienterne f.eks. spørges, om de selv har gjort sig nogle tanker om, hvad der kunne være årsag til deres ubehag og symptomer, siger mange: ”Det ved jeg ikke, det er jo dig, som er læge”. Dog er det med god grund at lægen spørger sådan, og svaret kan være værdifuldt for en effektiv diagnosticering. “Som patient kender man trods alt sin egen krop bedst”, understreger Benjamin.

“Det kan også være vigtigt for at få afdækket om patienten har nogle særlige bekymringer, som de ikke giver til kende i første omgang. Hvis det ikke bliver afklaret, er der nogle gange vigtige informationer, som aldrig kommer frem, og måske bliver der taget unødvendige prøver. I andre tilfælde kan tilbageholdenheden føre til ”dørhåndtagsspørgsmål”, hvilket vil sige spørgsmål patienten stiller, netop som patienten er på vej ud af døren. Ofte er det her de vigtigste spørgsmål bliver stillet, som patienten har været tilbageholden med at stille under resten af konsultationen.”

“Hvad tror du selv kan være galt?”

Kvinder bruger oftere deres nærmeste omkreds og har drøftet deres oplevelser og symptomer med andre, før de går til lægen. “Det er ofte en stor hjælp for mig som læge, at patienten har gjort sig grundige tanker på forhånd, da mange sygdomme deler de samme symptomer”, fortæller Benjamin, “og det kan være detaljer, som fører til den korrekte diagnose”.

Derfor kan diagnosticeringen blive sværere for de mange mænd, der forventer at lægen, når vedkommende har kigget på patienten og de umiddelbare symptomer, kan regne den korrekte diagnose ud og sende patienten ud af døren med den rette medicinrecept i hånden. Mange af mændene bliver overraskede og ærgerlige, når de finder ud af, at det kan tage tid at nå til den helt rigtige diagnose, eller i andre tilfælde over at de pludselig skal indlægges på sygehuset.

Heldigvis er udfaldet af en konsultation hos lægen ofte ikke en indlæggelse eller en recept på medicin, men snarere nogle gode råd til patientens livsstil. Her er kvinderne ofte bedre til at tage imod rådene og følge dem. Det er langt fra alle, men nogle mænd bliver ligefrem sure, når man giver råd om at ændre livsstil. Mest almindeligt handler dette om de såkaldte KRAM-faktorer. Det vil sige ting som motion, at kvitte cigaretterne, skære ned på alkohol, tabe sig og lignende. Her negligerer mange mænd konsekvenserne eller insisterer på at løbe de risici, der er forbundet med ikke at ændre adfærd. “Når jeg skal give disse mænd råd og vejledning, skal jeg ofte tænke mig om en ekstra gang: hvordan får jeg leveret budskabet på en måde, så de faktisk tager det til sig, og ikke tager det som en anklage?” De fleste ved godt, hvad de burde og ikke burde foretage sig, men får alligevel ikke lavet de nødvendige ændringer. Modsat hvad mange tænker, så er selve ændringen også noget, som lægen kan hjælpe med. For eksempel kan lægen hjælpe dig med at finde frem til mange af de tilbud, som findes lige i din kommune med hensyn til rygestop, motion, alkoholoverforbrug mv.

Mændene fører ordet, men konen styrer dagsordenen

“Vi var før inde på, at nogle mænd sjældent gør sig mange tanker på forhånd, når de kommer til konsultation. Hvis de rent faktisk har gjort sig en del tanker, er de desværre ofte tilbageholdene med at fortælle, hvad de selv tænker, der kunne være galt – særligt hvis det kunne være noget alvorligt og farligt. Man skal spørge meget direkte og ofte flere gange, før de deler deres tanker og bekymringer”, forklarer Benjamin, “Derfor er det heller ikke underligt, at mange mænd ledsages af deres kone, søster eller kæreste til konsultation hos lægen. Mange gange er det mændene som fører ordet, mens konen tilføjer eller retter på mandens udsagn, når de er uenige med det, som manden har fortalt lægen om. Dette skal slet ikke tolkes som en dårlig ting – ofte er det en fordel, at de får rettet og uddybet mandens udsagn”.

Ud over kvindernes opmærksomhed og åbenhed omkring situationen, har mange kvinder også sat sig bedre ind i familiernes sygdomshistorie, hvilket kan være vigtig information for hurtigt at kunne spore sig ind på den korrekte diagnose.

Lægens tips og råd til en bedre konsultation og et bedre helbred

Et godt helbred er noget, der skal vedligeholdes aktivt. Nogle gange bliver vores helbredt udfordret på måder, som vi bedst løser med hjælp fra andre. Her er lægen et godt sted at starte.

1. Brug din læge – også (måske endda særligt) når du ikke er helt sikker på, hvad der er galt.

På grund af deres biologi og de store skift heri, som kvinder oplever livet igennem, bliver de vænnet til at bruge deres læge ofte. Mænd har ikke det samme biologiske påskud og deres besøg hos lægen er derfor oftere meget mere sporadiske. Det betyder, at mændene ofte også har et mere distanceret forhold til deres læge, og deres tilstand skal derfor være mere alvorlig, før de opsøger lægen.

2. Gør dig nogle tanker og idéer på forhånd.

Konsultationen er den almene læges primære redskab til at hjælpe dig. Dog er konsultationen begrænset således, at lægen har mellem 12 og 15 min til at hente patienten, sige goddag, finde frem til en dagsorden, spørge ind til symptomer, undersøge patienten, skrive recept og evt. henvisning samt til sidst skrive journal.

Vi berørte tidligere, hvorfor patientens eget forarbejde og tanker er en vigtig ressource til at få stillet den korrekte diagnose og igangsætte den rette behandling (hvis det er relevant). Du skal dog sørge for at lede efter viden de rigtige steder. Hvis man ukritisk blot googler symptomer, vil man ligeså ofte finde komplet forkerte svar, som man vil finde rigtige. Brug kun officielle kilder såsom Sundhedsstyrelsens Patienthåndbog. At kigge i patienthåndbogen kan være en hjælp til at undersøge ens symptomer på en fokuseret måde – måske du opdager et nyt symptom, som kunne være vigtigt at fortælle lægen om. Det er dog også aldeles vigtigt, at du ikke lader dig skræmme og blive angst over mulige sygdomme og symptomer.

Det er en lidt en balancegang at undersøge sine symptomer uden at komme til at se noget, som egentlig ikke er der, fordi man bliver bekymret og ængstelig. Derfor er det også god en idé at få mandet sig op og talt med andre om sine oplevelser og symptomer. Måske de selv har erfaringer med lignende symptomer eller kender nogen, som har. Særligt vigtigt kan det være at få talt med dine familiemedlemmer – som nævnt er indsigt i familiens sygdomshistorie ofte en vigtig ressource i diagnosticeringen. Om ikke andet kan andres forskellige perspektiver holde dig på jorden, så symptomfokuseringen og bekymringerne ikke tager overhånd. Hvis de alle mener, at du bør søge læge, så tag dem alvorligt og negligér det ikke.

Og når du har nu fat i dine pårørende, så:

3. Tag en pårørende med til konsultation hos lægen.

Deres perspektiv kan være vigtigt for at få fakta helt på plads. Det kan desuden være en hjælp, at de også får hørt, hvad lægen gør sig af overvejelser i forhold til diagnose og behandling. Endelig kan de være en uvurderlig støtte i at behandling og vejledning bliver fulgt korrekt, og medicin bliver taget.

4. Lav en dagsorden.

Ved at lave en prioriteret dagsorden over det, som du gerne vil have talt om med din læge, får du ordnet de vigtigste ting, som du skal have sagt, og du får mulighed for at sige disse ting tidligt i konsultationen. Lægen vil herefter kunne sortere i, hvad der har størst relevans og skal drøftes nærmere.

Her er syv ting, som er vigtige at overveje til din dagsorden:

1. Hvornår begyndte symptomerne eller hvor længe har de stået på?
2. Har du prøvet det før?
3. Kender du andre med samme symptomer?
4. Har du taget noget medicin mod symptomerne?
5. Hvad tager du generelt af medicin? (Tag din medicin med eller lav en liste)
6. Er der noget, du er bange for, at symptomerne kunne skyldes?
7. Hvad ønsker du, at der bliver gjort: Skal der tages blodprøve, tages røntgenbillede, lyttes på hjerte eller lunger, tages blodtryk, ordineres medicin el.lign.?

5. Husk at korrekt diagnosticering kan være en længere proces.

Det betyder, at man ikke behøver at vente med at søge læge, til man er helt sikker på, hvad der er i vejen. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis går fra første konsultation med en diagnose og en recept på medicin. Du kan betragte dit forhold til din praktiserende læge som et længerevarende samarbejde, hvor lægens kendskab til udviklingen i dit helbred og velbefindende er et vigtigt udgangspunkt for hurtigt og nøjagtig diagnosticering, når du bliver ramt af sygdom.

Kilder og ressourcer

• Selskab for Mænds Sundhed arbejder samler forskere og behandlere for at udveksle, udvikle og udbrede viden om mænds sundhed og sygdomme. Deres hjemmeside har mange nyttige informationer. Særligt deres ”viden om“-side indeholder mange spændende artikler og undersøgelser.

• “Tjek dig selv mand” er en hjemmeside lavet i samarbejde mellem Netdoktor og Selskab for Mænds Sundhed. Brug den til hurtig at få en pejling på, om dine symptomer er noget, som du bør drøfte med din læge.