Hvorfor skal jeg læse dette?

Dette indlæg er en introduktion til en føljeton om tre af de mest indflydelsesrige, videnskabelige stressmodeller i dag. Indlægget sætter rammen for og fremhæver relevansen af, at du sætter dig ind i stress som både et personligt, organisatorisk og samfundsmæssigt problem.

Stressmodellerne er grundigt efterprøvede og er blevet skærpede løbende i forhold til nøjagtig de faktorer, der er fundet mest betydende for fremkomsten af stress. Derfor kan de fortælle os vigtige ting om, hvad det mere nøjagtigt er, som stresser os i hverdagen (både privat og professionelt) og derfor også, hvor vi kan sætte ind for bedre at håndtere stress.

Indlægget her har en anslået læsetid på 5-7min.

Baggrund

Jeg er i tidligere indlæg kommet ind på, hvad stress mere nøjagtigt er, og hvorfor problemet med alvorlig, langvarig stress er fremkommet og er vokset til et problem af så stort omfang, som vi ser i dag (Er du stresset eller hvad, mand? (Del 1) – Hvordan du kan finde ud af det). Jeg vil nødig gentage mig selv, men for sammenhængens skyld kan det være godt at opridse de overordnede linjer for, hvorfor stress rammer i så stor grad i dag. Inden jeg beskriver de enkelte, specifikke, videnskabelige modeller for, hvorfor alvorlig stress fremkommer, er det værd at betragte de forandrede omstændigheder i vores hverdag og arbejde.

Særligt bemærkelsesværdig er skiftet i arbejdets indhold og opbygning. Fremkomsten af nye kommunikationsteknologier har givet mulighed for en langt større grad af deltagelse i forskellige, samtidige kommunikationsstrømme (e-mailkorrespondance med projektteamet, telefonkorrespondance med chefen, sms-korrespondance med børnene, facebook-messenger-korrespondance med fodboldholdet, internet-forum-korrespondance med kunderne, osv.). Grænserne mellem opkobling og afkobling er blevet udviskede, hvilket kommer i vejen for, at vi kan få de nødvendige restitutionsperioder.

Arbejdspladser forandres desuden til at have mere fleksible arbejdsgange og arbejdsformer (hjemmearbejde, projektarbejde, etc.) samt en større grad af videns- og serviceopgaver. Det betyder, at mange ansattes arbejde i dag indebærer større mentale og følelsesmæssige krav end fysiske.

Endelig er der det væsentlige aspekt, at stress faktisk i langt højere grad rammer personer uden arbejde. Af denne statistik fra Statens Institut for Folkesundhed fremgår det eksempelvis, at 24,4% af arbejdsløse i den erhvervsduelige alder ofte føler sig nervøse eller stressede. Dette kan ses i relation til at 10,1% af deltagerne i undersøgelsen, som var i beskæftigelse, ofte følte sig nervøse eller stressede. Ærgerligt nok er der lidt et hul i forskningen på dette punkt, hvor forskningens primære interesse har været i stress på arbejdspladserne. Jeg vil i de følgende beskrivelser af de videnskabelige stressmodeller gøre indholdet relevant i forhold til både stress i forbindelse med arbejde, men også stress i forbindelse med arbejdsløshed – du skal blot vide, at den etablerede viden er stærkest på området omkring arbejde – hvad der herudover bidrager til udvikling af alvorlig stress er væsentligt dårligere belyst fra videnskabeligt hold.

Hvorfor skal jeg vide noget om stressmodeller?

At samfundet og arbejdet ændrer karakter er jo alt sammen meget godt, men hvad har det med dig at gøre? Det har det at gøre, at du står væsentligt bedre i forhold til at håndtere stress og i øvrigt indrette din tilværelse på en måde, hvor du kan trives psykisk og fysisk, når du ved mere om stress. Det betyder ikke, at du skal kaste dig ud i omfattende research. For det første er meget af den information, som er at finde – særligt på internettet – af en kvalitet, der grænser til det ubrugelige (i særligt grelle tilfælde misvisende og kontrafaktuelle). Desuden er projektet uendeligt – informationsmængden er større end nogen kan sætte sig ind i. Leder du efter det endegyldige svar og det fuldstændige billede, leder du forgæves. Dette i sig selv er symptomatisk for vores tid, og relevant i forhold til stress. Forsøger vi at skabe komplet overblik i vores arbejde og for vores beslutninger, vil vi kunne analysere uden ende. Der bliver produceret mere data, end vi kan nå at forholde os til, hvorfor vi må opøve kompetence i at navigere i kompleksitet og ufuldstændig information. Opbygning af denne kompetence er derfor ofte et vigtigt aspekt af mine psykologiske samtaleforløb.

Når jeg alligevel skriver dette – og dermed bidrager med min del til den evigt voksende datamængde – er det med forhåbning om, at jeg med udgangspunkt i min baggrund og faglighed kan ”kuratere” lidt i informationerne. Med udgangspunkt i den bedst underbyggede og efterprøvede, videnskabelige information samler jeg her i Biblioteket derfor, hvad jeg vurderer som den vigtigste viden om stress for dig som lægmand og privatperson med den intention, at det skal være relevant og anvendeligt direkte i din hverdag.

Om du er selvstændig erhvervsdrivende, er ansat (leder eller medarbejder) i en virksomhed, er uden arbejde, eller noget helt fjerde, så er den videnskabelige teori anvendelig i forhold til både at indrette din hverdag på en måde, så stress ikke bliver en vedvarende problematik, og til at håndtere den umiddelbare stress som trods de bedste intentioner og tiltag alligevel kan opstå. Indlæggene i denne føljeton vil primært være relevante i forhold til spørgsmålet om indretning og struktur, mens du kan læse mere om, hvordan du kan håndtere mere akut stress i dette forrige indlæg.

De tre modeller

I denne mini-føljeton om tre af de væsentligste videnskabelige stressmodeller kommer jeg til at gennemgå:

• Robert Karaseks (1979) Job-Krav-Kontrol-Model (Job-Demand-Control (JDC) Model), samt den senere udvikling af aspekterne Støtte (Support) og Ressourcer (Resources). (Indlæg udkommer snart)
• Johannes Siegrist (1996) Indsats-Belønnings-Ubalance-Model (Effort-Reward-Imbalance (ERI) Model). (Indlæg udkommer snart)
• Norbert Semmers (2007) Stress-som-forgribelse-på-selvet-model (Stress-as-Offense-to-Self (SOS) Model). (Indlæg udkommer snart)

God læselyst!

Kilder

• Le Blanc, P., de Jonge, J. & Schaufeli, W. (2011) Job Stress and Occupational Health. In: Chmiel, N. (Ed.) (2011) An Introduction to Work and Organizational Psychology – A European Perspective. UK: Blackwell Publishing Ltd.
• Levi, L. (2000) Stressors at the workplace: Theoretical Models. Occupational Medicine, State of the art reviews, 15.1., 69-97.
• Siegrist, J. (1996) Adverse Health Effects of High-Effort/Low-Reward Conditions. Journal of Occupational Health Psychology, vol. 1, no. 1, 27-41. UK: Educational Publishing Foundation